Snapchat indgår forlig efter falske løfter om privatliv

Det sociale medie Snapchat lover sine brugere, at billeder der sendes selvdestrueres, men det er for nemt at komme udenom mener myndighederne

Snapchat-flashy-features

Snapchat har fra begyndelsen lovet brugerne, at de kan sende beskeder, der kan indstilles til at forsvinde for evigt, når modtageren har set dem.

Men en række applikationer, der kan logge ind på Snapchats tjeneste og gemme beskederne, så de ikke bliver slettet, kan nemt installeres og bruges, og dermed udsteder Snapchat falske løfter om privatliv, mener myndighederne.

Hvis et selskab markedsfører privatliv og sikkerhed som sine primære salgsargumenter overfor forbrugerne, er det helt nødvendigt at det overholder løfterne. Ethvert selskab, der giver forbrugerne forkerte oplysninger om privatliv og sikkerhed, risikerer, at vi skrider ind” skriver formand for de amerikanske forbrugermyndigheder, FTC, Edith Ramirez.

Snapchat har nu lovet at give præcis information om det privatliv, brugerne kan vente sig – og har frivilligt indgået et forlig, og underkastet sig 20 års tilsyn fra de amerikanske myndigheder. En sådan skæbne er tidligere overgået både Google og Facebook.

 

Kilde: http://mashable.com/