Et år efter udgivelsen af Windows 8.0 er den nye opdatering klar
Lancering til oktober
Den længe ventede opdatering til Windows styreprogram er på trapperne. Det forlyder, at Windows 8.1 er til salg fra midt i oktober 2013. Opdateringen kommer således, som lovet, et år efter lanceringen af Windows 8.0.
Startknappen vender tilbage
Windows 8.1 vil være gratis at downloade for alle nuværende Windows brugere og vil byde på nye funktioner samt forbedringer. Eksempelvis vil startknappen vende tilbage (kun en knap, ikke menuen). Derudover vil der være forbedrede muligheder for brugerdefinerede indstillinger.
Andre funktioner
Microsoft skriver selv om den nye opdatering: “Dette kan du se frem til i Windows 8.1: Nye funktioner, som kan hjælpe dig og dine medarbejdere med at være mere mobile og sikre, herunder værktøjer, som virksomheder kan bruge til BYOD (Bring Your Own Device)-scenarier.” Som eksempler nævnes:
- Forbedret it-kontrol: It-afdelinger kan nu kontrollere layoutet på startskærmbilledet på virksomhedens enheder, så vigtige apps er nemme at få adgang til, og der skal kun foretages minimale tilpasninger.
- Bredbånds-tethering: Omdan din mobile Windows 8.1 pc eller tablet med bredbånd til et personligt Wi-Fi-hotspot, som giver andre enheder mulighed for at slutte sig til internettet og bruge det.
- Moderne adgangskontrol: Log på og godkend enheder med den nye understøttelse af fingeraftryksbaseret biometri. Multifaktorgodkendelse med virtuelle chipkort er gjort endnu nemmere Windows 8.1.
Kilder:
http://www.techspot.com
http://www.microsoft.com