Online markedsføring med “wearable” elektronik

Wearable elektronik er det nye sort indenfor online business – og de store selskaber konkurrerer om at levere det bedste produkt

online marketing

Microsoft udvikler konkurrent til Google Glasses

I sidste uge kunne vi fortælle, at Samsung er på vej med en pendant til Google Glasses. Nu forlyder det, at også Microsoft udvikler på en lignende brille. Markedet for såkaldt “wearable” elektronik; det vil sige elektronik som bæres på kroppen, eksempelvis briller og ure, forventes at stige markant i de kommende år. Ifølge analysevirksomheden Gartner vil markedet have nået en værdi af 10 milliarder dollars i år 2016. Indtil videre er markedet stadig begrænset, hvilket primært skyldes de høje priser.

Udfordringer

Analytiker Daniel Matte om udviklingen: “Technology companies can’t afford to wait, but device vendors will face a number of tough challenges including strict power constraints which limit the number of sensors.” Google Glasses forventes at få en pris på omkring 1.500 dollars, mens de såkaldte smartwatches vil ligge på omkring 100- 400 dollars.

Markedsføring med wearable eletronik

Hvad betyder udviklingen for virksomhedsejere? Den stiller krav til fornyelse. Akkurat ligesom da smartphonen gjorde sit indtog, kræver de nye devices, at virksomhederne er i stand til at følge med udviklingen. Det gælder ikke mindst hjemmesideoptimering, som sikrer synlighed på alle platforme. Derudover er det værd at tænke anvendelse ind i markedsføringen. Reklamer som skal vises på farten, bør udformes til formålet, og lokal søgemaskineoptimering kan få helt ny betydning, idet kunderne kan være online i flere og flere situationer. Endnu er markedet minimalt – ikke mindst i Danmark – men alt tyder på, at wearable elektronik er kommet for at blive, og jo bedre og hurtigere man som virksomhed kan tilpasse sig udviklingen, jo bedre kan man drage fordel af forandringerne – fremfor at lade sig løbe over ende af dem.

 

Kilde: http://blogs.wsj.com