Indlæg med stikord ‘adwords salgssporing’

Adwords optimering med Salgssporing og Google Analytics

Indlæg oprettet 05/01/2010 13:57 af Kasper Spotoft. Tilknyttet kategori Google Adwords, Google Analytics, e-handel måling, online markedsføring | Ingen kommentarer »

Betalt annoncering via Google (Google Adwords) er en rigtig god markedsføringskanal, hvis du skal have hurtig målrettet trafik fra Google. Google Adwords kan dog gå hen og blive en rigtig dyr fornøjelse, hvis du ikke løbende optimerer adwordskampagnerne. I det følgende vil jeg nævne to gratis Adwords optimeringsværktøjer, som gør optimeringsarbejdet uendelig meget lettere.

Adwordsoptimering med Adwords SalgssporingHusk altid at have Adwords og Analytics linket sammen

Som udgangspunkt skal man ALTID have implementeret Adwords Salgssporing (også kaldet Adwords Konverteringssporing). Med dette værktøj kan du – i selve adwords-interfacet – se hvor meget en ordre/lead rent faktisk har kostet i adwordsannoncering. Målet med adwords-optimeringen vil efterfølgende typisk være at få pris pr. ordre/lead så langt ned som muligt.

Adwordsoptimering med Google Analytics

De fleste ejere af e-handels hjemmesider har efterhånden fået øjnene op for Google Analytics, som er et uvurderligt værktøj til at måle hvad der sker inde på deres hjemmeside, samt til løbende optimering af indhold og ikke mindst til at måle effekten på de forskellige online markedsføringstiltag. Google Analytics er desuden et fantastisk værktøj til at optimere Adwordskampagner, da det et er fuldt ud integreret med Adwords.

Desværre er der mange, der ikke har sørget for at tilknytte de to Google produkter med hinanden, hvilket – groft sagt – gør Google Analytics aldeles værdiløst. Hvis man ikke har sin Adwordskonto tilknyttet sin Analyticskonto, vil al adwords-trafikken nemlig fremgå som værende ‘almindelig’ googletrafik.

Du kan læse, hvordan du tilknytter din adwordskonto til din analyticskonto på dette link.

Godt nytår!