Søgemaskineoptimering – negative søgeord med Google Adwords

Negative søgeord forbedrer din CTR – og en ny funktion i Google Adwords har gjort metoden endnu nemmere

Negative søgeord giver bedre CTR

Optimér din CTR og få et bedre kvalitetsresultat ved at reducere irrelevante søgninger på Google. Negative søgeord er kort defineret søgninger, du ikke ønsker at blive fundet på. Hvis du eksempelvis sælger nye biler, er der ingen grund til at betale for klik fra brugere, der søger efter brugte biler. Derfor kan du tilføje “-brugte” og “-brugt” som søgeord. Minusset foran gør ordene til negative søgeord, og det betyder, at hvis  de optræder i en Google søgning, vil din annonce ikke blive vist. Andre eksempler på negative søgeord kunne være “gratis”, “prøve” eller “udsalg”. Du kan også udelukke mærker og brands, som du ikke forhandler. Sælger du eksempelvis danskproduceret børnetøj, kan du med fordel tilføje udenlandske børnetøjsmærker som negative søgeord og dermed forbedre din CTR markant.

Negative søgeord via Adwords

Nu er det blevet endnu nemmere at tilføje negative søgeord til virksomhedens søgemaskinekampagner. Google Adwords har netop lanceret en ny metode til administration af negative søgeord på tværs af flere kampagner – de såkaldte “negative søgeordslister”. Denne nye funktion gør det muligt at administrere dine mest brugte negative søgeord i flere kampagner. Hvor man tidligere var nødt til at kopiere samtlige negative søgeord over i nye kampagner, kan man nu, ved hjælp af de negative søgeordslister oprette en samlet gruppe over de vigtigste negative søgeord og knytte denne gruppe til hver enkelt søgekampagne. Nye søgeord kan løbende føjes til listen, hvorefter listen automatisk bliver opdateret på tværs af alle kampagnerne.

Google Adwords negative søgeordslister

Kom godt i gang med Google Adwords negative søgeordslister. Læs mere om funktionen og find vejledning her: Google søgemaskineoptimering

 

Kilde: http://adwords-da.blogspot.dk