Søgemaskineoptimering med Google Knowledge Graph

Google forfiner søgemulighederne – hvilket stiller nye krav til effektiv søgemaskineoptimering

SEO 2013

Nye funktioner

Google har opdateret søgeværktøjet Google Knowledge Graph med nye søgefunktioner. En af de vigtigste nye funktioner er muligheden for at sammenligne fakta og oplysninger side om side. Søges der eksempelvis på en bestemt fødevare, vil Google Knowledge Graph præsentere information om denne fødevare i en sammenfattet oversigt, så det er muligt at sammenligne kalorier, vitaminindhold med videre.

Hvad er Google Knowledge Graph?

Google Knowledge Graph er et søgeværktøj, som har til hensigt at vise en oversigt over oplysninger om et såkaldt delt emne. Indtaster man et givent søgeord i søgemaskinen, vil Google Knowledge Graph præsentere de informationer, som folk har vist størst interesse for vedrørende det givne emne. I stedet for at fremvise et enkelt søgeordsresultat, bliver der således fremvist en hel oversigt. Formålet er at give mere dybdegående information, så internetbrugerne anspores til at dykke både dybere og bredere ned i indholdet.

Hvad betyder det for online virksomheder?

Hver gang Google opdaterer og forfiner deres søgemaskine, stiller det nye og højere krav til alle, der arbejder indenfor den online branche. Skal man overleve, er det nødvendigt med synlighed på nettet. Selv det mest gennemtænkte koncept og den mest velfungerende e-butik vil lide en stille død, såfremt der ikke er kunder i butikken – og kunderne kommer i betydelig grad fra organiske søgninger. Søgemaskineoptimering er dermed et must, når det gælder markedsføring online.

Søgemaskineoptimering anno 2013

Den opdaterede version af Google Knowledge Graph hæver barren for, hvad søgemaskineoptimering og online profilering skal indeholde. Når internetbrugerne får nemmere adgang til sammenligning på tværs af virksomheder, er det altafgørende, at du aktivt bidrager med den information, som du ønsker, der skal præsenteres på Google. Sørg for, at dine oplysninger er fyldestgørende, korrekte og opdaterede. Vær aktiv på alle nye platforme og skab løbende nyt indhold i form af ny tekst på hjemmesiden, blogindlæg eller artikler. Jo mere frisk, relevant og appetitlig information du kan fodre søgemaskinerne med, jo større er chancen for, at du opnår positiv synlighed.

Mere om Google Knowledge Graph

Læs mere om de nye funktioner i Google Knowledge Graph her: Søgemaskineoptimering

 

Kilde: http://searchenginewatch.com