Søgemaskineoptimering efter Google Penguin og Google Phantom

Mange hjemmesider står overfor et stort oprydningsarbejde efter Googles seneste opdateringer

Penguin og Phantom

Maj måned var en hård periode for online virksomheder og SEO folk. Hele to algoritme opdateringer blev skudt af sted; nemlig Google Penguin 2.0 og Google Phantom. Mange hjemmesider blev ramt, særligt dem med mange tvivlsomme/unaturlige links og tekstindhold af dårlig kvalitet. Nogle hjemmesider blev endda blevet ramt af begge opdateringer, hvilket stiller dem overfor et omfattende oprydningsarbejde.

Din side er ramt –  men af hvad?

For bedst muligt at genoprette skaderne, er det en god idé først at identificere, hvad der er sket. Er hjemmesiden blevet ramt af Penguin, Phantom eller begge dele? Årsagen til ødelæggelserne er med til at definere, hvilken strategi der bedst klarer udfordringerne.

Identificér problemet

En god og nem måde at få afgjort, hvilken opdatering der har ramt dit site, er ved at tjekke din Google Analytics og se, på hvilken dato den organiske søgetrafik er faldet. Phantom blev lanceret d. 8. maj og Penguin d. 22. maj. Sker der et markant fald på en af disse datoer, har du en god indikation af, hvad du blev ramt af. Sker der et fald på begge datoer, er du sandsynligvis blevet ramt af begge opdateringer – en såkaldt Phanteguin.

Reparér skaderne

Når du har identificeret, hvad du er blevet ramt af, kan du gå i gang med at rydde op. Er du blevet ramt af Penguin, bør du især tjekke din side for dårlige links. Kig din linkprofil grundigt efter i sømmene og fjern så mange tvivlsomme links som muligt. Er du blevet ramt af Phantom, er det særligt dit tekstindhold, du skal være opmærksom på. Ved hjælp af Google Analytics kan du se, hvilke undersider der er særlig ramt af faldende trafik og herudfra få en idé om, hvor der skal ske ændringer. Vær kritisk og realistisk og slet hellere for meget indhold end for lidt. Erstat det slettede indhold med nyt, relevant tekstindhold af god kvalitet.

Flere råd

Du kan læse mere om Google Penguin 2.0 og Google Phantom – og få råd til, hvordan du identificerer, hvilken af algoritmerne du er blevet ramt af, og hvordan du rydder op her: Søgemaskineoptimering 

Eksperthjælp

Slip for besvær og lad os løse opgaven for dig. Hos e-reactor er vi eksperter i søgemaskineoptimering og kan tilbyde hurtig og effektiv hjælp, som virker både her og nu og på længere sigt. Dermed er du godt sikret mod fremtidige Google opdateringer. Kontakt os for yderligere information og et uforpligtende tilbud på telefon 70 230 140 eller ved at anvende denne kontaktformular: professionel SEO  

 

Kilde: http://searchenginewatch.com