Søgemaskineoptimering vs. marketing på sociale medier

To strategier med hver deres forcer. Timing og situationsfornemmelse er nøgleordene.

Æbler og appelsiner

At sammenligne marketing på sociale medier med søgemaskineoptimering er som at sammenligne æbler og appelsiner. Det mener direktør i NVI, Guillaume Bouchard. Han mener, det er en misforstået strategi, når virksomheder ukritisk fordeler deres markedsføringsbudget mellem reklame på Facebook og traditionel søgemaskineoptimering.

600 millioner brugere

De sociale medier har deres forcer, ikke mindst i kraft af 600 millioner brugere alene på Facebook. Men et professionelt reklamebureau med kompetencer indenfor søgemaskineoptimering vil historisk set altid kunne performe bedre og skaffe mere trafik end marketing på sociale medier. Når en virksomhed skal beslutte, hvor stor en andel af deres markedsføringsbudget der skal gå til henholdsvis søgemaskineoptimering og marketing på sociale medier, er der derfor god grund til at tænke sig grundigt om.

Google fører stort

Facebook kan skabe stor opmærksomhed her og nu. Amerikanere bruger i snit seks timer mere på sociale netværk, end de bruger på at søge på nettet. Men mens Facebooks reklameindtægter fra 2010 lå på 1,86 milliarder dollars, lå Googles på hele 6,77 milliarder dollars. Årsagen til, at Google stadig fører stort, er at internetbrugerne selv indtaster søgeordene og således har en interesse i de links, der dukker op, i modsætning til de sociale netværk, hvor der i langt højere grad skydes med spredehagl.

Hvordan søgemaskinerne fungerer

Facebook benytter sig også af søgeord, men på en anden måde end Google søgemaskine. Facebooks algoritme leder efter søgeord, der matcher profilens interesser, men at man har en given interesse er ikke ensbetydende med, at man ønsker at købe noget indenfor kategorien. De fleste bruger Facebook for at socialisere, ikke for at købe noget. Guillaume Bouchard sammenligner i den forbindelse Facebook reklamer med sælgeren, der går rundt til en reception eller et cocktailparty og prikker folk på skulderen for at få dem til at købe noget.

Sammenhængen er essentiel

Guillaume Bouchard konkluderer derfor, at sammenhængen er det afgørende. Med Facebooks enorme størrelse og stadige vækst, er det et forum, som på ingen måde bør negligeres i markedsføringsøjemed, men det gælder om at være kritisk og time sine kampagner for at få størst mulig effekt. Hver ting til sin tid. Facebook handler meget om at socialisere og kommunikere med kunderne, få feedback og skabe opmærksomhed omkring et produkt. Søgemaskineoptimering sørger for, at de der rent faktisk ønsker at købe noget, finder din hjemmeside.

Kilde: www.searchenginewatch.com