Microsoft vil trække på de sociale netværk og styrke den kollektive IQ for at skabe relevante og troværdige søgemaskineresultater.
Søgemaskineresultater med sociale netværk
Søgemaskinen Bing får nu hjælp fra Facebook med at finde de mest relevante resultater for din søgning. Det sker ved, at hjemmesider som dine Facebook venner “synes godt om” bliver opprioriteret i forhold til andre sites. Ægteskabet mellem Bing og Facebook er led i Microsoft’s intention om at inddrage de sociale netværks muligheder mest muligt i søgemaskinefunktionen og dermed styrke den såkaldte kollektive IQ.
The opinions of the people you trust
Yusuf Mehdi fra Microsoft forklarer: “Bing is bringing the collective IQ of the Web together with the opinions of the people you trust most, to bring the ‘Friend Effect’ to search.” Idéen er at gøre det nemmere at trække på sit netværk og søge information hos vennerne. Søger man eksempelvis på en storby i Bing, vil søgemaskinen finde frem til de Facebook venner, som bor i den pågældende storby eller som på anden måde har kendskab til byen.
Kollektiv IQ og SEO
Filosofien bag den kollektive IQ er at opnå søgemaskineresultater med en høj grad af relevans, og som virker troværdige i kraft af vennernes anbefalinger. Hvorledes de nye tiltag vil påvirke arbejdet med SEO, kan man kun gisne om, men med en kreativ tilgang til udfordringerne, kan den kollektive IQ måske anvendes aktivt i forbindelse med online markedsføring.
Læs mere HER
Kilder:
www.bing.com
www.sfgate.com
http://blog.facebook.com
