Kontekstuel søgning med Yahoo Search

Ifølge Yahoo er kontekstuel søgning fremtiden

Yahoo-logo

Navnet Yahoo og ordet søgning er ikke hvad man umiddelbart vil forbinde med succes. Efter Yahoo overgav sine søgningsfunktioner til Microsofts Bing, er Yahoo alt andet end konkurrencedygtige i forhold til eksempelvis Google, der klart ligger forrest som verdens største søgemaskine. Men ifølge Yahoos CEO Marissa Mayer, kan udviklingen af den såkaldte kontekstuelle søgning være med til at slå Google af pinden.

Kontekstuel søgning tager afsæt i at være et skræddersyet søgeresultat til netop den person der søger. Det betyder, at personens placering og andre søgemønstre tages i betragtning, når søgemaskinen forsøger at finde det helt rette resultat ved søgning. Og ifølge Marissa Mayer er der endnu ingen firmaer, der har formået at udvikle den perfekte kontekstuelle søgning. Og det er på trods af at de mulige indtægter fra reklamer, der i den forbindelse kan være ekstremt høje, mener hun.

Den mobile platform er endnu engang vigtig

“With so much search traffic moving to mobile, it is definitely the place to be and why search engines are working hard on their mobile search strategies. When you consider how much of Google’s revenue comes from search ads, you quickly realize why it is so important for Google to be first and foremost in this space, and why Yahoo wants a piece of that pie”.

Det siger Jennifer Slegg, der er søgemaskineoptimeringskonsulent ved Search Engine Watch. Ifølge hende vil antallet af søgninger på mobil overskride antallet af søgninger gennem computeren i 2015, og netop på mobilen kan kontekstuel søgning være idealt.

På trods af Googles nuværende førerposition på søgemaskinemarkedet, så kan kontekstuel søgning derfor være udslagsgivende i forhold til fremtidens vinder på søgemaskinemarkedet.

Kilde: http://mashable.com/