Social gaming – fremtiden indenfor online markedsføring?

Social gaming er i eksplosiv vækst og indtjener store summer – både i form af effektiv markedsføring og salg af virtuelle varer for rigtige penge.

Hvad er social gaming?

I takt med de sociale mediers stigende popularitet og udbredelse, er der opstået et nyt begreb ved navn ”social gaming”. Social gaming dækker over online spil, som spilles over mobilen eller de sociale netværk, hvor venner kan konkurrere indbyrdes. Social gaming er i eksplosiv vækst og er dermed blevet en vigtig faktor indenfor online markedsføring.

Spil og virkelighed smelter sammen

Julie Shumaker fra Rockyou’s mener, at fremtidens spil i stadig stigende grad vil inddrage fysiske steder og rigtige historier. Spil og virkelighed smelter således sammen til en 24/7 oplevelse med inddragelse af mange forskellige mobile enheder. Shumaker giver som eksempel, at en spiller går ind i en Starbucks kaffebar for at afslutte en bane i spillet, og samtidig vinder en gratis kaffe latte.

Stort branding potentiale

Og der er masser af penge i denne type spil. I USA alene indtjente social gaming hele 856 millioner dollars. Et tal der forventes at stige til 1,3 milliarder dollars i 2012.  Der er med andre ord et enormt branding- og markedsføringspotentiale i social gaming. Ved at lægge spillene ud på sociale netværk som Facebook, spredes budskabet hurtigt, og spillene kan på den måde bruges til at skaffe opmærksomhed og reklame omkring specifikke produkter eller virksomheder.

Virtuelle varer

Mange spil indenfor social gaming er kombineret med salg af virtuelle varer for rigtige penge. Der sælges dyr, guldstykker, udstillingsakvarier og meget mere, som alt sammen er med til at øge de samlede indtægter fra social gaming. Eksempler på spil, hvor der kan købes virtuelle varer er: Farmville, Mafia Wars, Zoo World og Smurfs Village.

Læs mere om social gaming HER

Kilder:

www.insidesocialgames.com

www.paidcontent.org