Er du hoppet ombord på Google plus vognen?
Sociale medier spiller stadig større rolle
Google + er her. Og det er formentlig et spørgsmål om tid, før væksten for alvor tager fart – præcis som det skete med Facebook i sin tid. Uanset om man bryder sig om det eller ej, er det et faktum, man som virksomhed er nødt til at tage stilling til. I takt med at Google ændrer deres algoritmer i forsøget på at efterligne menneskelig adfærd, spiller de sociale medier en stadig større rolle. “Likes” “Shares” “Followers” og så videre, er elementer, der vejer tungt, når Google skal sortere søgeresultaterne. Netop derfor er der god grund til at overveje, om virksomheden bør tænke i Google + baner, når den næste markedsføringskampagne skal planlægges.
Fordele
Google + har nogle klare fordele, når det gælder marketing.
- der er mulighed for video-indslag
- gode e-mail funktioner
- bedre muligheder for at målrette kampagner, idet gruppefunktionerne er mere avancerede
Jo før man hopper med på Google + vognen, jo større forspring har man – og det kan være et effektivt redskab til en bedre ranking på Google.
Kilder:
http://www.marketingprofessor.com
