Google+ tager kampen op mod facebook

Nyt socialt netværk ser dagens lys

Kampen om annoncekronerne

Facebook har fået en konkurrent. Google+ hedder konkurrenten – lanceret af giganten Google. Både Facebook og Google lever af at sælge annoncer, og her er de sociale netværk geniale, idet de gør det muligt at målrette reklameannoncerne meget præcist i forhold til kundernes alder, interesse, bopæl, civilstatus osv. Desuden har de sociale netværk været med til at mangedoble tidsforbruget på nettet. Der er altså rigtig mange penge at hente i de sociale netværk, og nu tager Google kampen op mod Facebook med deres eget bud på et socialt netværk; nemlig Google+

Hvad kan Google+

Som udgangspunkt ligner Google+ Facebook meget, men der er en række punkter, hvor de to tjenester adskiller sig fra hinanden. Google har naturligvis udnyttet, at de i forvejen er dominerende med en lang række gratis tjenester online. Således vil du have adgang til Google+ hver gang du benytter dig af eksempelvis gmail, picassa, youtube, google.com osv. En anden vigtig forskel er, at Google+ inddeler dine kontaktpersoner i netværk, så du ikke deler alt med alle, men kan differentiere dine kommentarer alt efter, hvem du taler med. På Google+ er det desuden nemmere at redigere sine privatindstillinger og så er der mulighed for at videochatte med flere på en gang.

Hold dig opdateret

Om Google+ kan give Facebook kamp til stregen, må tiden vise – men det er værd at holde øje med tjenesten, hvis man gerne vil være først i kampen om de bedste annonceplaceringer.

Læs mere om Google+ HER

Kilder:

https://plus.google.com

www.dr.dk

www.googleblog.blogspot.com

www.blogs.reuters.com