Google AdWords – kom godt igang

Kom godt i gang med din AdWords kampagne. E-reactor giver dig tips til, hvordan du skyder kampagnen godt af sted

Tjek markedet

Inden du opretter din AdWords konto, er det en god idé at orientere sig på markedet. Tjek konkurrenterne ud på nettet og find ud af, hvilke produkter de sælger, og hvordan de markedsfører dem. Hvis du selv var kunde, hvilket sted ville du da vælge at handle? Hvorfor? Læs konkurrenternes annoncetekster og tjek designet på deres hjemmesider. Det er naturligvis ikke meningen, at du skal kopiere de gode sites, du skal blot orientere dig, så du bedre kan træffe beslutninger om, hvad DIN personlige force er. Hvordan skal du skille dig ud i forhold til konkurrenterne? Hvad kan du tilbyde, som de ikke kan? Tænk disse overvejelser godt igennem, inden du går i gang med din AdWords kampagne.

Vælg dit kerneprodukt

Er du nybegynder indenfor AdWords kampagner, er det en god idé at starte med en enkelt kampagne for din kerneydelse eller dit vigtigste produkt. Sælger du for eksempel børnetøj online, og er dit mest solgte og populære produkt hjemmesko, så lav en kampagne om hjemmesko. Vær så specifik som mulig, når du planlægger kampagnen. Find gode relevante søgeord, skriv en fængende annoncetekst og lav et budget.

Oprettelse af kampagnen

Nu er du klar til at oprette din Adwords kampagne. Log ind på din AdWords-konto, klik på ”Opret din første kampagne”, navngiv den og sæt derefter dine indstillinger, såsom sprog, netværksindstillinger osv. Når du skriver annonceteksten, så husk at målrette sproget til din målgruppe og oversæt eventuelt også til andre sprog for at øge salget til andre lande.

Landing page

Når du er færdig med at oprette din kampagne, kan du til enhver tid ændre indstillingerne eller opdatere indholdet ved at klikke på fanen Indstillinger. Gem kampagnen og beslut dig for destinationswebadressen, det vil sige den landing page, som kunden lander på ved klik på annoncen. Det bedste er, at vælge den sige hvor det pågældende produkt er beskrevet, så kunden undgår at skulle lede efter det med fare for, at vedkommende opgiver og forlader siden igen.

Søgeord

Vælg relevante søgeord, cirka 15 styk og tryk på revurder søgetrafik for at få en vurdering af, hvor mange klik du kan forvente udfra forskellige parametre. Herefter kan du overveje at ændre nogle af dine indstillinger, eksempelvis budgettet.

Løbende optimering

Efter oprettelse af kampagnen er det vigtigt, at du løbende holder øje med den og tilpasser den. Ved at analysere data kan du optimere dine søgeord og annoncetekster, så de bedre rammer målgruppen. Sæt en sporingskode op, så du løbende kan følge effekten af din kampagne.

Kilder:

www.webmasterworld.com

www.googlelady.com

www.apogee-web-consulting.com