Facebook – effektiv og gratis reklame
Stadig flere virksomheder opretter deres egen Facebook side for at sprede budskabet om deres produkter og få en direkte kontakt med kunderne.
Muligheder med Facebook
Marketing på sociale medier er en spændende, ny reklameform, som kan være både sjov og yderst effektiv. Med Facebook er der kontakt afregning med kunderne. Du skaber en tovejs kommunikation, hvor besøgende kan give dig ros, kritik og gode råd. Med en velovervejet anvendelse af Facebook kan du genere mere trafik på din hjemmeside og i sidste ende øge salget – men det kræver, at du kender spillereglerne på det populære forum.
Mål effekten
Facebook kan skabe flere besøgende til din hjemmeside. Du kan blandt andet måle trafikken ved at tagge alle links til butikken med nogle ekstra parametre, og således følge effekten i Google Analytics. Men det spændende ved Facebook er, at den også generer en masse skjult trafik, for eksempel ved at folk ser siden og derefter søger på google efter mere information. Derudover er Facebook ideel til at få fat i mindre potentielle kundegrupper, som traditionel markedsføring ofte ikke når ud til. Med Facebook har du nemlig mulighed for at starte en dialog op med forbrugere fra mange forskellige kundesegmenter, som herefter effektivt og helt gratis spreder budskabet om dig, din virksomhed og dine produkter til venner og familie.
Kom i gang med Facebook
Først skal du naturligvis oprette en side på Facebook. Det er gratis og tager kun et øjeblik. Når du fylder tekst og billeder på siden, så tænk nøje over, hvilket ansigt du ønsker, at din virksomhed skal have udadtil. Tænk på at Facebook er et uformelt forum, hvor kontakten med kunderne består af tovejs-kommunikation og øjeblikkelig feedback på dine produkter. Det er derfor vigtigt, hvordan du behandler dine kunder på Facebook. Husk, at det kun er dine allerbedste kunder, som tilmelder sig din Facebook gruppe. Undgå derfor at bombardere dem med envejs marketingsbudskaber, men forsøg at starte en dialog op ved at lave sjove og spændende nyheder, der er unikke for Facebook siden. Lægger nogen en kommentar, så besvar den med det samme på en imødekommende måde.
Tjen penge på Facebook
Når du har samlet en trofast skare og startet en positiv dialog, kan du langsomt bruge medlemmerne til at sprede budskabet om din virksomhed. Du kan for eksempel lave særlige rabat-kampagner og opfodre medlemmer til at dele rabatkoden med deres venner, både på Facebook, Twitter og andre sociale medier. Du kan også forsøge dig med en sjov Facebook application eller ved at oprette begivenheder / events, som kan skabe opmærksomhed hos nye brugere. I bund og grund handler det om at øge kundeloyaliteten, sprede virksomhedens budskab, skabe dialog med kunderne og i sidste ende naturligvis øge salget.
Læs mere og få gode råd om marketing med Facebook HER
Kilde: www.webopedia.com