Social Media Marketing med Instagram

Stadig flere virksomheder markedsfører sig selv via Instagram. Bliv klogere på dine muligheder her

Corporate presentation

Markedsføring med Instagram

Er din virksomhed på Instagram? Og hvis ja, bruges tjenesten aktivt? Stadig flere virksomheder kaster sig ud i markedsføring på Instagram, heriblandt Nike, Starbucks, Ralph Lauren, Whole Foods, Walt Disney og Apple. Instagram giver mulighed for en kreativ og visuelt orienteret markedsføring med både fotos og videoklips. Her på siden kan du blive lidt klogere på Instagram og finde et link til, hvordan du kommer godt i gang med markedsføring på Instagram.

Hvad er Instagram?

Instagram er et socialt netværk i form af en app til smartphone. Netværket giver mulighed for at lave billedopdateringer med korte tilhørende billedtekster. Dermed dannes en slags offentlig dagbog. Man kan følge andre, like deres opdateringer og skrive kommentarer. Derudover er det muligt at søge på bestemte “hashtags” det vil sige emneord eller kategorier, som brugerne selv har givet deres billeder. Du kan eksempelvis søge efter #københavn og dermed få præsenteret alle de billeder, som relaterer sig til København.

Godt i gang med Instagram

Som med alle andre sociale medier, kræver succes på Instagram først og fremmest, at der afsættes tid og ressourcer, så profilen holdes aktiv og interessant. Derudover er det en fordel at lægge en strategi, eksempelvis i forhold til, hvilket image man som virksomhed ønsker at præsentere. Skal billederne på Instagram være sjove og uhøjtidelige? Skal de afspejle et bestemt budskab? Skal de centreres omkring bestemte emner? Eller..? At dykke ned i Instagrams mange kreative muligheder kan være både sjovt og effektivt rent markedsføringmæssigt. Har du planer om at eksperimentere med Instagram, eller har virksomheden allerede en profil, som trænger til at få et boost, så kan du hente idéer og gode råd til markedsføring med Instagram her: Social media marketing

 

Kilde: http://searchenginewatch.com