Social media marketing – få mere ud af din annoncering

Vi bruger 20 % af vores tid online på sociale medier – det kan virksomheder drage fordel af – find tips til SMM her

Få mere ud af din markedsføring

Under overskriften “Beyond the Like: How Companies are Using Social Advertising to Drive User Acquisition and ROI” fortæller Helen Overland fra Search Engine People og Rohan Karunakaran fra AdParlor til Search Engine Watch, hvordan virksomheder kan optimere deres annoncering på sociale medier. Det handler blandt andet om at være bevidst om, hvor forbrugerne befinder sig i købsprocessen.

Mød forbrugerne hvor de er 

Ifølge en rapport fra Nielsen, tilbringer en gennemsnitsforbruger 20 % af sin tid online på sociale medier. Det kan annoncører drage fordel af, idet man gennem social media marketing kan nå meget specifikke kundesegmenter. Ifølge Politiken var der i 2012 over 1 milliard brugere på Facebook – et tal, som kun er steget siden.

Hvor skal man starte?

Som udgangspunkt er der ikke noget socialt medie, der er bedre end andre, når det gælder online markedsføring. Er man ny udi social media marketing, anbefaler Overland og Karunakaran at følge den tommelfingerregel, at Facebook typisk er den bedste platform til B2C, mens LinkedIn og Twitter er bedre til B2B.

Forskellen på SEO og SMM

For at få størst mulig succes, er det vigtigt, at man kender forskel på søgemaskineoptimering og social media marketing. Overland og Karunakaran forklarer, at det har betydning for, hvilken strategi, der skal vælges hvornår. Hvis en bruger søger efter “fladskærms tv” er det muligvis blot for at undersøge markedet med hensyn til produkter, priser og forhandlere. En bruger, som allerede har besluttet sig for at købe, vil måske nærmere søge efter: “60” Sony widescreen TV, pris”. Sidstenævnte forbruger er tættere på et køb end den første, og det betyder, at de kræver hver deres annoncering. Forbrugerne skal med andre ord mødes på netop det sted i købsprocessen, de befinder sig.

Få mere at vide

Du kan læse flere tips fra Overland og her: marketing på sociale medier

 

Kilder:

http://searchenginewatch.com

www.politiken.dk