Musikstreamingstjenesten Spotify blander musik og sociale medier på fornemmeste vis

Musikstreamingstjenesten Spotify blander musik og sociale medier på fornemmeste vis

Spotify_logo_detail

Hvad der udelukkende startede som en musikstreamingstjeneste, har nu udviklet sig til en social medieplatform, hvor brugere kan oprette profiler og dele indhold på tværs af sociale medier. Det er nytænkende, og det er en optimal måde at udnytte potentialet i lysten hos brugerne til at opdage ny musik.

Med undersiden Spotify 2013 Review viser Spotify ligeledes, at de formår at udtrykke tal, bruge selvpromovering og samtidig inddrage brugerne på fornemmeste vis. Det gøres ved hjælp af stærkt design gennem infografik og et flot scroll design.

Her kan man blandt andet læse, at tjenesten i 2013 tilføjede hele 20.000 nye sange hver dag, havde hele 24 millioner aktive brugere og samtidig 1 milliard spillelister. Potentialet for markedsføring må i den grad siges at være til stede.

Tjenesten giver ligeledes kunstnere mulighed for at reklamere på den gratis udgave af tjenesten der er tilgængelig. På den måde kan kunstnere promovere deres musik, samtidig med at Spotify kan presse kunder til at købe premium-udgaven af tjenesten, hvilken koster 99 kr. pr. måned.

Se den flotte Spotify 2013 Review side her.

 

Kilde: https://www.spotify.com