Ulovlig markedsføring koster Telia 100.000

Upræcis pris-annoncering i email-reklame dømmes som ulovlig markedsføring.

Så har Forbrugerombudsmanden igen været ude med riven. Denne gang er det Telia, som er blevet idømt en både på 100.000 kroner for brud på markedsføringslovens § 3 og § 13 om vildledende og utilstrækkelige prisoplysninger.

Baggrunden for bøden var en e-mail reklame, som Telia sendte ud til 20.000 personer. Her stod der “Så har vi prisen klar på din nye iPhone 4”. Men denne pris forudsatte abonnement hos Telia, hvilket betød, at den reelle pris lå cirka 2.700 kr. højere end annonceret.

Forbrugerombudsmanden Henrik Øe udtaler: “Prisen er et af de væsentligste parametre, når der skal træffes en købsbeslutning. Hvis et køb af fx en mobiltelefon forudsætter, at forbrugeren samtidig tegner et abonnement, så skal prisen for abonnementet indregnes i den samlede mindstepris.”

Læs meget mere om reglerne for online markedsføring på Forbrugerombudsmandens hjemmeside HER.

Kilde: www.forbrugerombudsmanden.dk