Multi-channel retail

Multi-channel retail – én butik, flere indgange

Muligheder og faldgruber

Multi-channel retail er ikke længere en særlig service, men noget som mange kunder forventer. Der skal være flere indgange til den samme virksomhed, således at kunderne opnår størst mulig fleksibilitet. Men multi-channel retail skaber mange udfordringer for virksomheder, for de enkelte afdelinger kan nemt komme til at modarbejde hinanden og dermed ødelægge det samlede indtryk. Til gengæld kan intelligent og målrettet multi-channel retail øge virksomhedens indtjening markant.

Hvad er multi-channel retail?

Kort fortalt er multi-channel retail handel gennem flere kanaler. Det vil sige, at en virksomhed både sælger online og offline. Begrebet kendes også fra multi-channel markedsføring, som handler om markedsføring ad flere forskellige kanaler samtidig.

Udfordringer

Multi channel retail forudsætter, at der er en intern sammenhæng mellem virksomhedens offline og online retail og markedføring, således at kunderne oplever helhed og troværdighed, uanset hvor og hvordan de præsenteres for virksomheden. Dette forudsætter et stærkt samarbejde mellem virksomhedens forskellige afdelinger.

Tips

En nem og effektiv måde at skabe sammenhæng mellem online og offline retail kan være tilbuddet om at betale online og derefter afhente varen i en fysisk butik. På den måde opnår kunden fleksibiliteten ved at handle online, men slipper for ventetid og leveringsomkostninger. Det er en metode, som stadig flere online butikker benytter sig af. Hvis omkostningerne ved at eje en fysisk butik eller et showroom er for store, kan man tilbyde kunderne at de kan afhente deres varer i virksomhedens lager. Et andet tip er at sørge for overensstemmelse mellem de tilbud, der annonceres via forskellige kanaler, som identiske muligheder for rabatter, kuponer osv. Jo mere ens forretningsbetingelserne er i de forskellige kanaler, jo større troværdighed skaber det.

Kilder:

http://freedownloaddollar.blogspot.com

www.slideshare.net

http://www.thewisemarketer.com