Markedsundersøgelse på en time

Stil et specifikt spørgsmål spørgsmål – og få svar indenfor 60 minutter. YouGov Instant sætter verdensrekord i leveringstid fra brugerpanel.

Spørgsmål og svar via mobilen

Med lanceringen af YouGov Instant sætter analysevirksomheden YouGov verdensrekord i leveringstiden på en markedsundersøgelse. Med en teknologi, der lader et omfattende brugerpanel besvare spørgsmål via mobiltelefonen, bliver det fremover muligt at gennemføre markedsanalyser på kun en time.  Det nye analyseværktøj er det første af sin slags på markedet. Det både stiller spørgsmål og indhenter svar hos panelet via SMS’er, og således kan der hurtigt indhentes en komplet markedsundersøgelse omkring et specifikt emne.

Forbrugernes svar del af beslutningsgrundlaget

Salgsdirektør hos YouGov Niels Hasager udtaler: ”Brugen af nettet til dataindsamling gjorde det muligt at gennemføre repræsentative markedsanalyser i vores kunders målgrupper på ét døgn, men det er i visse tilfælde ikke længere hurtigt nok. Eksempelvis når virksomhedens vigtigste folk er samlet til det sidste planlægningsmøde før lanceringen af det nye produkt. Med YouGov Instant kan kunden i princippet indlede mødet med at formulere sine spørgsmål, og når beslutningen skal tages en time senere, foreligger forbrugernes svar som en del af beslutningsgrundlaget. Det har aldrig før været muligt.”

YouGov panelet består i dag af 40.000 danskere, sammensat og segmenteret efter demo- og sociografiske parametre.

Se en video om YouGoc Instant HER

Kilde: www.yougov.dk