Få mere ud af dit digitale budget med media allocation optimization
Den mentale barriere
Hvordan fordeler man bedst muligt det digitale budget? Ted Rooke skriver i et indlæg på searchenginewatch, at mange går kolde i spekulationer om, hvilke indsatsområder, der bør have flest penge og derfor ikke formår at optimere tilstrækkeligt. Han giver sine bud på, hvordan man får rykket denne mentale forhindring, så man kan tage nogle fornuftige beslutninger baseret på fakta.
Billigere markedsføring
Media allocation optimization handler derfor i høj grad om at lokalisere de kampagner og indsatsområder, der giver resultater og modsat dem, der ikke gør. På denne baggrund kan markedsføringen målrettes – så den bliver både billigere og mere effektiv.
Kun en platform
Rooke understreger vigtigheden af, at alle de digitale kanaler bliver administreret fra samme platform. Han nævner tre forskellige typer platforme:
- Analytics Platform som for eksempel Omniture eller Coremetrics.
- Ad Servers såsom DoubleClick, Atlas og Mediaplex.
- Attribution Platforms såsom ClearSaleing, Encore Metrics og C3 Metrics.
Ved at benytte den samme platform og de data, som denne giver, kan du stille dig selv spørgsmål, såsom hvilke steder giver bedst resultater? Hvilke er billigst osv. Dermed har du et godt grundlag til at vurdere, hvor indsatsen fremadrettet bør ligge.
Få mere at vide
Læs hele indlægger her: Media allocation optimization
Kilde: http://searchenginewatch.com
