IPv4 – undgå at din hjemmeside forsvinder

Internettet melder snart udsolgt på IPv4 adresser – det betyder, at din hjemmeside risikerer at gå i sort

Eksplosivt behov for IP adresser

Nettets popularitet er steget eksplosivt det seneste årti, og det samme er antallet af opkoblede enheder såsom mobiltelefoner, GPS’er, industrimaskiner, bærbare computer og så videre. Det betyder et enormt behov for nye IP adresser.

Hvad er IP adresser?

IP adresser er det, der får nettet til at hænge sammen. Internettet anvender IP adresser til at lokalisere enheder på nettet, til mailservere, printservere, tjenester som webservere, hvor der er placeret mange tusinder hjemmesider og meget, meget mere.

IPv4

Det nuværende IPv4 system består af sammenlagt 4 billioner IP adresser. Det anslås, at der i dag kun er omkring 5 % tilbage af den samlede mængde adresser under IPv4. Det betyder, at omkring begyndelsen af 2011 er grænsen nået, så der ikke er flere tilbage til de enheder, der skal anvendes for at få IPv4 adresserne til at fungere.

Helt konkret betyder det, at din hjemmeside på et tidspunkt i den nærmeste fremtid kan gå i sort og blive usynlig for besøgende.

Hvordan undgår du, at din hjemmeside går i sort?

Efterfølgeren til IPv4 hedder IPv6. Den har næsten uanede adresse muligheder og kan derfor løse problemet med den manglende kapacitet. Arbejder du med servere og webapplikationer, bør du derfor allerede nu overveje at overgå til det nye system.

Med IPv6 er antallet af tilgængelige IP-adresser øget til over 340 billion billion billion. Der er altså ingen fare for, at man løber tør for adresser lige foreløbigt.

Kom sikkert fra IPv4 til IPv6

www.verizonbusiness.com kan du finde en podcast, hvor Christopher Kimm fra Verizon giver gode råd til en succesfuld overgang fra Ipv4 til IPv6.

Det anbefales, at virksomheden fastsætter en dato for, hvornår man skal skifte til det nye system. Alle migrationsplaner bør testes for at sikre, at de fungerer og alle sites opdateres for maksimal ydeevne med IPv6.

Kilder:

http://domainincite.com

www.ripe.net

www.ipv6actnow.org