e-handel sætter rekord – igen

e-handel stormer frem i Europa 

e-handel - put i kurv

Danmark klarer sig godt

Den eksplosive vækst har tilsyneladende ingen ende, når det gælder europæisk e-handel. Således bliver 2013 endnu et rekordår med en vækst på 7,1 % og en omsætning på hele 230 milliarder kroner. Tallene stammer fra Northern Europe B2C E-commerce rapport, udgivet af E-Commerce Europe, og viser, at Danmark klarer sig rigtig godt. Nordeuropa ligger nemlig på en 4. plads med en markedsandel på 9,2 % i Europa, og blandt de Nordeuropæiske lande Sverige, Danmark, Finland, Norge, Island og Baltikum, ligger Danmark på en 1. plads med et e-handelssalg på 55 milliarder kroner.

Tilfredshed hos FDIH

Adm. direktør i FDIH, Annette Falberg: ”Vi er rigtig tilfredse med, at det endnu en gang dokumenteres, hvor godt danskerne har taget e-handel til sig. Hele undersøgelsen viser, at dansk e-handel fortsat holder en høj vækstrate, og selv om det sker fra et meget højt udgangspunkt, så vil e-handel fortsat udbygge sin betydning som detailhandlens vigtigste salgskanal i et fremtidigt perspektiv.”

Få mere at vide

Se flere tal fra den Nordeuropæiske B2C E-commerce rapport her: e-handel

 

Kilder:

www.ecommerce-europe.eu

www.fdih.dk