e-handel og mærkningsordninger

e-butikker må ikke skrive hvad som helst som reklame. Udtryk som “forbrugersikkerhed” og “godkendt” kræver kontrol

Vildledende mærkninger

En mærkningsordning må ikke være vildledende eller indeholde urigtige oplysninger. Det betyder, at et mærke ikke må give udtryk for mere eller andet, end der er belæg for. Sådan skriver Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside. Mærkningsordninger skal følge helt klare retningslinjer, så forbrugerne nøjagtigt ved, hvad de kan forvente. Det betyder blandt andet, at virksomheder skal kontrolleres for, om de lever op til gældende krav, såfremt de skal benytte sig af udtryk såsom ”godkendt” og ”forbrugersikkerhed”.

Lad kunderne rate – også de utilfredse

Forbrugerombudsmanden opfordrer desuden til, at alle kunder – både de tilfredse og de utilfredse – kan rate en virksomhed, at virksomhederne ikke søger at påvirke kunderne til at give en positiv anmeldelse, samt at udbyderen skal indrette systemet, så der ikke kan gives falske anmeldelser.

I alles interesse

Kommunikationschef fra FDIH, Henrik Theil, udtaler: “Det er både i forbrugernes og netbutikkernes interesse, at forbrugerombudsmand Henrik Øe nu klart fortæller, hvordan en mærkningsordning skal være. Når kunderne giver karakterer for god eller dårlig service, så er det dels en god service til fremtidige kunder, dels et effektivt markedsføringsredskab for virksomheden, der kan vise tilfredsheden hos kunderne. Men det er ikke en mærkningsordning, hvor man kan sige ”godkendt”, ”sikker netkøb” eller bruge et tilsvarende udtryk.”

e-mærket

Vil man benytte sig af en sikker, godkendt og anerkendt mærkning på sin hjemmeside, er e-mærket det bedste bud. Læs mere om e-mærket på Forbrugerombudsmandens hjemmeside HER

Kilder:

www.forbrugerombudsmanden.dk

www.fdih.dk