Vær med til at sætte dit præg på fremtidens e-handel – ny hjemmeside efterspørger idéer og forslag
Ny service til danske virksomheder
Har du idéer til fremtidens teknologiske aktiviteter, nærmere bestemt e-handel anno 2013-2015? Så har du nu mulighed for at videregive dine idéer til de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS). På hjemmesiden www.bedreinnovation.dk kan du følge og bidrage til udvælgelsen af de områder, som GTS skal satse på i udviklingen af ny viden og service til danske virksomheder i de kommende år. GTS-institutterne indgår resultatkontrakter med Rådet for Teknologi og Innovation (RTI), som står for medfinansiering med cirka 300 millioner kroner årligt.
Få mere at vide
Der er frist for kommentarer og idéer d. 8. juni 2012. Læs mere om de enkelte forslag, find kontaktpersoner og giv dit eget bidrag til fremtidens e-handel her: e-handel
Kilde: www.bedreinnovation.dk
