e-handel – øget tilgængelighed giver flere kunder

Få flere kunder i din netbutik.

En stor del af befolkningen kan på grund af funktionsnedsættelser ikke handle i din netbutik – med mindre du foretager nogle justeringer.


Mange potentielle kunder

Øget tilgængelighed gør din netbutik interessant for den store andel af danskere, som på grund af funktionsnedsættelse har svært ved at anvende en computer på normal vis. Med ganske få justeringer kan du gøre det muligt for denne gruppe at handle i din butik. Mennesker med funktionsnedsættelser er en særlig attraktiv kundegruppe for netbutikker, da mange fysiske butikker er utilgængelige for dem. I Danmark er det hele 13 % af befolkningen, som har særlige behov, når det gælder online handel. Der er således tale om en stor gruppe potentielle kunder, du som erhvervsdrivende kan nå ud til, hvis du foretager de nødvendige ændringer på din hjemmeside.

Hvordan gør du?

FDIH arbejder for at fremme dansk nethandel for alle og har i samarbejde med IT – og Telestyrelsen, e-handelsfonden og konsulentvirksomheden Sensus arrangeret et seminar om, hvordan du som erhvervsdrivende kan udvide din målgruppe ved at gøre din netbutik bedre tilgængelig. Du får gode råd og konkrete løsninger til, hvilke ændringer og justeringer du skal foretage på din hjemmeside for at gøre den mere tilgængelig.

Om FDIH

FDIH er medlem af Dansk Erhverv og sidder Finanstilsynets EU-specialudvalg for den finansielle sektor for betalinger i det indre marked. FDIH står bag e-handelsprisen og afgiver høringssvar i sager, der vedrører e-handel, e-business, online markedsføring og online betalinger.

Du kan læse mere om FDIH her!

Seminaret omkring øget tilgængelighed i netbutikker finder sted:

7. oktober 2010 fra kl. 08:30 – 12:00

Adressen er:

ITU, Aud. 2, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S.

Læs mere og tilmeld dig HER