e-butik kåret som årets gazelle

Online forhandler af hårde hvidevarer præmieres for særligt forretningstalent

Sund og hastigt voksende forretning

Hvert år udnævner Børsen årets Gazeller indenfor danske virksomheder, som har vist et særligt talent, og som har levet op til en række kriterier for en sund og hastigt voksende forretning.

Årets vinder anno 2011 blev whiteaway.com som sælger hårde hvidevarer online. Koncernen havde i 2010 et overskud på 6,5 mio før skat og forventer at omsætte for 300 mio. kr. i 2011 – med et endnu større overskud end året før.

.
Fra lokal iværksætter til international topspiller

Det er blot 5 år siden, whiteaway.com startede som et beskedent iværksætterprojekt i Århus. I dag er koncernen en af de største spillere i branchen i Danmark, og markedet er allerede ved at brede sig til udlandet.

I Danmark forventes onlinehandel at udgøre 40-50 pct. af hvidevaresalget i 2020 mod 15-20 pct. i dag og under 5 pct. i 2006.

.

Om Gazelle prisen

Gazelle udvælgelsen er en landsdækkende konkurrence, afholdt af dagbladet Børsen og revisions- og rådgivningsfirmaet Ernst & Young. Alle landets knap 600.000 momsregistrerede virksomheder kandiderer, men kun aktie- og anpartsselskaber med en årlig omsætning på over 1 mio. kr. kan kåres som vinder. Derudover forudsættes der, at virksomheden har overskud, samt at der kan dokumenteres en vækst over fire år på minimum 100 %.

Læs mere og se videoindslag om WhiteAway.com HER

Kilder:

borsen.dk

matchmind.dk